Samværspolitik

Sidst opdateret d. 12/8-2024

Dette er gældende i sammenhæng med de ugentlige møder, lejre og andre arrangementer i FDF Tommerup St. 

Voksen defineres som personer på 18 år eller ældre. 

Soveforhold

I respekt for den enkeltes blufærdighedsgrænser sover personer af forskellige køn hver for sig. I praksis vil det sige i hvert deres soverum, telt eller bivuak. På samme måde skal voksne og deltagere sove hver for sig. Der kan være omstændigheder, hvor der kan afviges fra dette. Her er det voksnes ansvar at sikre, at overnatningen foregår under hensyntagen til alle.


Bade- og toiletforhold

I respekt for den enkeltes blufærdighedsgrænser skal det være muligt at omklæde alene eller sammen med deltagere af samme biologiske køn. Ved et almindeligt bad uden tøj på bader voksne ikke sammen med deltagere af modsatte biologiske køn, ligesom voksne kun bader sammen med deltagere af samme biologiske køn, hvis der er mere end én voksen til stede.

Forhold 

Ingen voksne må have et forhold til en deltager på et arrangement. Det gælder uanset alderen på parterne. 

Man må, som leder, ikke have et forhold til medlemmer under 18 år. 

Brugen af sociale medier

Den voksne leder bruger ikke sociale medier under de ugentlige møder og er en god rollemodel for sunde relationer på de sociale medier.
Ved brug af billeder fra kredsen, er det den voksnes ansvar, at billederne ikke forulemper de fotograferede og ellers overholder reglerne for deling af billeder og gældende GDPR. 

Indtagelse af rusmidler og nikotinprodukter

Ingen former for rusmidler, alkohol eller tobaks- og nikotinanvendelse i samvær med børn og unge er acceptabelt på vores grund og tilhørende samlingssteder. 

Sprogbrug

I FDF bruger vi et ordentligt og respektfuld sprogbrug.

Børneattest

Der indhentes børneattest på alle medlemmer af kreds og bestyrelsesmedlemmer over 15 år. Ved overnatninger, hvor der også bruges hjælp fra forældrekredsen, indhentes børneattest på disse efter gældende regler. 

Alkoholpolitik

Der bliver ikke tilbudt alkohol til arrangementer eller lejre i den officielle FDF sammenhæng. Hverken til børn eller voksne.