Midsommersangen

af Shu-bi-du-a

Kort fortalt om sangen

Holger Drachmanns Midsommervise stammer fra en af Det Kongelige Teaters største succeser; Der var en gang. Sangen bruges som vores faste midsommervise ved Sankthans. Den starter med de velkendte ord “Vi elsker vort land” og synges både på den oprindelige melodi af P.E. Lange-Müller og den nyere, mere rytmiske melodi af Shu-bi-dua.
I 1980 kom Shu-bi-dua med en hjælpende hånd og skrev den melodi, der nu er kommet med i 19. udgave af Højskolesangbogen. Den er umiddelbart mere brugervenlig og iørefaldende. Den er uden de store rytmiske og melodiske komplikationer, og den har et rimeligt toneomfang. Men som i al anden popmusik skal man forlige sig med pauserne mellem linjerne, og det giver andre udfordringer.
Kilde; uddrag fra: Højskolesangbogen

Vi elsker vort land, når den signede jul
Tænder stjernen i træet med glans i hvert øje
Når om våren hver fugl, over mark, under strand
Lader stemmen til hilsende triller sig bøje
Vi synger din lov over vej, over gade
Vi kranser dit navn, når vor høst er i lade

Men den skønneste krans bli’r dog din, sankte Hans
Den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade
Men den skønneste krans bli’r dog din, sankte Hans
Den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest
Når hver sky over marken velsignelsen sender
Når af blomster er flest, og når kvæget i spand
Giver rigeligst gave til flittige hænder
Når ikke vi pløjer og harver og tromler
Når koen sin middag i kløveren gumler

Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd
Ska’ hver udenvælts fjende beredte os kende
Men mod ufredens ånd, over mark, under strand
Vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde
Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde

Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans
Den ka’ vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans
Den ka’ vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde

---

Du som har tændt millioner af stjerner

Kort fortalt om salmen

Denne lille aftensang kom med i Den danske Salmebog i 2002, men var allerede kendt af mange voksne og børn fordi den oprindelig var skrevet til FDF’s landslejr ved Julsø ved Himmelbjerget i 1981. Efter nogle små justeringer i 1982 blev den trykt i diverse sangbøger brugt af børn og unge. Efter optagelsen i salmebogen er den blevet uhørt kendt og populær.
I andet vers takkes for dagen, der er gået; og takken forbindes straks med en bøn om tilgivelse for de svigt og den ondskab, et menneske uundgåeligt kommer til at foretage. (Sammenlign med vers to i Jeg er træt og går til ro, hvor der synges ”Har i dag jeg kære Gud syndet imod dine bud”, dér er menneskets svigt ikke en selvfølge)
(Kilde, uddrag fra: Højskolesangbogen.dk)

Mel.: Erik Sommer 1981

Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.