Årets aktiviteter

FDF Tommerup St. er meget mere end ugentlige møder for børn og unge. Vi ønsker at være en aktiv del af lokalsamfundet og bidrage til fællesskabet i byen gennem arrangementer, aktiviteter og oplevelser for alle generationer.

Gennem året står vi bag en række traditionelle arrangementer som Fastelavn, Sankt Hans og julemandsbesøg, hvor børn, familier og byens borgere mødes til hygge, fællesskab og gode oplevelser. Traditionerne er vigtige for os, men vi holder også af at tænke kreativt og finde på nye aktiviteter, der kan samle mennesker på tværs af alder og interesser.

Når der er brug for frivillige kræfter, gode idéer eller praktisk hjælp, trækker FDF Tommerup St. gerne i arbejdstøjet. Vi tror på, at et stærkt lokalsamfund skabes gennem engagement, samarbejde og mennesker, der tager ansvar for fællesskabet.

Derfor er vi stolte af at være en forening, som ikke blot skaber oplevelser for vores egne medlemmer, men også bidrager til livet i Tommerup St. året rundt. Fra bålrøg og fastelavnstønder til julehygge og nye initiativer – vi elsker at skabe rammerne for de øjeblikke, der bringer byen sammen.

Fastelavn med Broholm Kirke

Hver år arrangeres der fastelavn i samarbejde med Broholm Kirke.
Vi møder alle op, udklædte eller ej, til en familievenlig fastelavnsgudstjeneste:

Bagefter går vi på parkeringspladsen og slår tønderne ned – i aldersopdelte kategorier
Herefter er Broholm Kirke vært ved en kop kaffe, te eller juice og en fastelavnsbolle

Tøndeslagning ved Broholm Kirke 2026
Skt. Hans

Hvert år inviterer vi børn, unge, familier og alle andre interesserede til en hyggelig sommeraften fyldt med fællesskab, bålhygge og gode oplevelser.

Tag familie, venner og naboer med, når vi samles omkring Sankt Hans-bålet og fejrer midsommeren. Der vil være mulighed for at nyde en sommeraften i godt selskab, købe forfriskninger og opleve den særlige stemning, som kun Sankt Hans kan skabe.

Vi tænder bålet senest kl. 19. og synger Midsommervisen sammen, mens vi nyder fællesskabet og udsigten til en lys sommeraften.

Julemanden hentes

Hvert år kommer Julemanden med toget til Tommerup St, hvor vi henter ham og følger ham op til torvet for at tænde lysene i byens træer, samt juletræet.
Der deles slikposer ud til alle fremmødte børn, og voksne kan få sig et glas glögg og et par æbleskiver.
Arrangmentet plejer at blive besøgt af 300 – 500 mennesker og har været en del af Tommerup St. siden 1960’erne.