
At være leder i FDF Tommerup St. handler om meget mere end at planlægge aktiviteter. Som leder er du med til at skabe et trygt og udviklende fællesskab, hvor børn og unge kan vokse, udfordre sig selv og finde deres plads blandt andre.
Vi skaber rammerne for alt fra bål og friluftsliv til lege, løb, lejre og store oplevelser. Samtidig er vi rollemodeller, der viser værdien af fællesskab, ansvar og respekt for hinanden.
Som leder får du også selv meget igen. Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab, får erfaring med planlægning, samarbejde og ledelse samt muligheden for at udvikle dig gennem kurser og uddannelse i FDF.
Hos FDF Tommerup St. tror vi på, at de bedste oplevelser skabes sammen. Derfor løfter vi opgaverne i fællesskab, hjælper hinanden og sørger for, at der også er plads til hygge, grin og gode venskaber mellem lederne.
At være leder i FDF er frivilligt arbejde – men lønnen kommer i form af smil, oplevelser, fællesskab og følelsen af at gøre en forskel for børn og unge.

